58 år, gift med læge Christian Hermann, 4 børn (33,29,23,19)
Jeg er aktiv skoleleder på Blistrup skole i Gribskov kommune. I Gribskov kommune arbejder jeg også i kommunens coachkorps som coach for medarbejderne i kommunen.
Oprindeligt er jeg uddannet lærer, og jeg har arbejdet som lærer i 17 år.
Da mine børn voksede til, tog jeg en bachelor i psykologi og blev herefter ansat som leder, og har arbejdet som leder de sidste 15 år.
De sidste år har jeg uddannet mig til systemisk/narrativ konsulent og coach.
Jeg har en lille praksis i min fritid, hvor jeg coacher og rådgiver familier med teenagere, sammenbragte familier og familier med ønsket om lidt hjælp til at komme videre med problematikker i hverdagen.
Jeg har både på min skole, i min praksis og i det private stødt på medarbejdere, voksne og børn med hsp-udfordringer.
Jeg har derfor arbejdet meget med selvværd og med at sætte grænser for sig selv, så man som person får optimalt ud af de kompetencer og kræfter, man har som sensitiv.
Jeg ønsker at være et aktivt medlem i hsp-foreningen for at få udbredt kendskabet til hsp. Det kan hjælpe utroligt mange mennesker til et lykkeligere liv. I skolen kan vi hjælpe mange elever med at leve med at være lidt anderledes uden at være syg og skulle medicineres. At være sensitiv er ikke en diagnose, men et vilkår i livet, som er vigtigt at bruge konstruktivt.
Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet.