Lokalafdelingen HSP-Næstved 2014

Aktiviteterne i første halvår 2014 i lokalafdeling Næstved er nu afsluttet. Der holdes ferie i juli, hvorefter vi starter op igen til august.

Foreningen får i næste sæson 4 udviklingsgrupper med åben tilgang. I grupperne deles oplevelser med at være særlig sensitiv og drøftes forskellige temaer. Som særlig sensitiv opleves ofte, at det kan være svært at blive forstået i vores anderledes måde at være normal på. Her er der mulighed for at møde ligesindede, der bare forstår. Vi lægger vægt på de positive sider ved at være særlig sensitiv, men drøfter også udfordringerne.

Gruppe for unge særligt sensitive. En gruppe der bygger på at deltagerne deler erfaringer, glæder og udfordringer ved at være ung særligt sensitiv (ikke terapigruppe). Dato for gruppeopstart meldes ud til august. Tovholder er Yvonne Neuchs, men der søges efter nogle unge, som vil være med som tovholdere, evt. med henblik på senere at blive mødeledere (Frivillighedscenteret afholder kurser for nye mødeledere). Skriv gerne, hvis du eller din søn/datter er interesseret.

Gruppe for voksne særligt sensitive, mødes en gang om måneden. Første gang i efterårssæson torsdag den 14. august kl. 19 – 21 i Pejsestuen. Tovholder Hanne Ottesen

Gruppe for forældre til særligt sensitive børn. Mødes en gang om måneden. Første gang i efterårssæson torsdag den 21. august kl. 19 – 21 i Pejsestuen. Tovholder Kirstin Kring.

Voksengruppe ”Særligt sensitive og arbejdsliv”. Mødes hver 14. dag (tirsdage i ulige uger). Første gang tirsdag den 26. august kl. 18.30 – 20.30 i Pejsestuen. Tovholder Belise Fugl

Henvendelse vedrørende grupper m.m. til hanne.ottesen@stofanet.dk

 

Vi er i gang med at arrangere foredrag i samarbejde med AOF, og der satses også på 2 interne oplæg/foredrag. Mere herom senere.

Skulle du mangle kontakt med særligt sensitive, gøres opmærksom på forummet de-sensitive på hovedforenings hjemmeside HSP-foreningen.dk, hvor medlemmerne kan debattere i lukket forum under forskellige temaer.

Tak for berigende samvær i denne sæson. Glæder os til at se ”gamle” som nye i næste sæson.

I ønskes alle en dejlig sommer.

Med venlig hilsen

Styregruppen, HSP-foreningen, Næstved

 

HSP-foreningen, foreningen for særligt sensitive/intense mennesker.

”Når du mærker, oplever og tænker mere”

_______________________________________________________________________

Lokalafdelingen i Næstved blev oprettet i februar 2012. Vi arbejder som hovedafdelingen for at udbrede kendskabet til HSP og være aktivitetsskabende omkring det særligt sensitive personlighedstræk.

Der sendes lokalt månedsbrev ud med diverse oplysninger til lokale medlemmer, så er du nyt medlem, send venligst også en mail til hanne.ottesen@stofanet.dk, så du kan komme i det lokale kartotek.

Det er gratis at deltage, men kræver et medlemskab til foreningen. Er du interesseret – send mail til hanne.ottesen@stofanet.dk. Du er også velkommen til bare at møde op.