Hej Gitte,
Jeg er en kvinde på snart 43 år, som næsten i skrivende stund er blevet opmærksom på begrebet HSP. Jeg har været inde og læse på jeres hjemmeside og tænker… jamen det er jo mig!
Min situation pt. er at jeg for 1½ uge siden, fik et akut angst/stress anfald under en løbetur, hvor benene forsvandt under mig og jeg efterfølgende ikke kunne trække vejret.
Dette wake-up call har gjort mig opmærksom på, at nogle ting, skal ændres og at jeg bliver nødt til at finde ind til kernen.
Når jeg så læser om HSP og tænker tilbage på mit liv, er der pludselig en masse brikker der falder på plads, men også usikkerhed på, hvordan man kan vide om man er en af “hver 5. person” og i så fald hvordan man kan gå ind og arbejde med det, men også hvordan man undgår at det bliver en forklaring/undskyldning for alt, hvad man foretager sig.
Jeg håber, at jeg den næste tid, kan arbejde med at komme af med følelsen af, at der er noget galt med mig og at jeg ikke er ligesom alle andre og ikke kan klare det samme pres og derfor er svag.
Mvh
Jette Bruun, 43 år, Randers, Studerende i ernæring og sundhed
Kære Jette
Tak for din mail, jeg tror du kan være sikker på at du er sensitiv når din reaktion på at læse om trækket giver dig oplevelsen af ”Jamen, det er jo mig”.
Det er sådan rigtig mange finder ud af at de er sensitive. Så tillykke med at du har fået nogle ord på dig selv og dermed en mulighed for at vide mere om dit personlighedstræk og at kunne finde nogle strategier, så du fremover kan bruge din sensitivitet på en konstruktiv måde.
Det er meget vigtigt at du arbejder med, at der ikke er noget galt med dig, du er sensitiv ikke svag, men at være sensitiv betyder at du ikke tolererer samme pres igennem længere tid som ikke sensitive og det skal mange af os lære at leve med og håndtere på en hensigtsmæssig måde, så vi ikke får stress og brænder ud.
Du spørger hvordan man undgår at bruge sin sensitivitet som en undskyldning.
Jeg har selv tænkt meget over, om jeg bruger min sensitivitet som en undskyldning, for det har jeg ikke lyst til.
Det jeg er nået frem til, er at jeg er ”work in progress”, dvs. at jeg stadig finder nye måder hvor min sensitivitet kommer til udtryk, både på en positiv måde og som en barriere.
Jeg har for nylig mistet min mor, og det blev en meget fin afslutning på hendes liv, fordi min sensitivitet gjorde jeg kunne mærke hvad hun havde brug for, selvom hun ikke længere kunne tale klart.
Som en barriere har jeg erkendt, at jeg altid vil være mere eller mindre ”nervøs”, når jeg skal begynde på noget nyt. Det betyder, at jeg ved, at jeg bliver irritabel, usikker, får lyst til at aflyse og kan få influenza symptomer, der forsvinder når jeg er i situationen.
Min erfaring er at man gennemgår 3 faser fra man finder ud af at man er sensitiv, til man lever sit liv som en sensitiv.
Først erkender man at man er sensitiv, så kommer der en fase hvor man arbejder på at accepterer det, for til sidst at integrere det i sit daglige liv.
Du kan læse mere om det på min hjemmeside http://barington.dk/index.php?page=er-du-ny-sensitiv
Held og lykke fremover som en sensitiv kvinde
Kh
Gitte